God teambuilding kan I også lave med nogle hurtige og sjove aktiviteter. Det giver afveksling, og I får afprøvet flere af jeres forskellige spidskompetencer! Er i stærke i hukommelse, i kreativitet eller i håndværk? Ofte er der deltagere, der pludselig viser sig skarpe i noget, de ikke får brugt til daglig, og det kan give jer nye syn på hinanden og og give nye relationer. Og under alle omstændigheder er der behov for samarbejde om løsningen af opgaverne – nogle gange på utraditionelle måder. Inden I går i gang, får I selvfølgelig grundig instruktion til aktiviteten.
Hver enkelt aktivitet varer 15 minutter.
Kortstafet
I Kortstafet er I fire hold, der spiller mod hinanden – spar, ruder, klør og hjerter. Deltagerne på hvert hold skal løbe frem til et kortspil, hvor alle kortene vender bagsiden opad. Nu skal kortene i holdets farve findes et efter et og samles i rækkefølge. Er det et forkert kort, der vendes, skal det blive liggende med bagsiden opad. Hvem husker nu bedst, hvor kortene ligger, så de kan hentes i den rigtige rækkefølge? Og kan man hjælpe holdkammeraterne med snedige signaler? Det skal gå hurtigt, for de andre hold er jo lige så opfindsomme. Sjovt bliver det!
Lego-tårnet
Hvor gode er I til at bygge tårne og figurer i Lego? I kender mulighederne med Lego-klodserne, og de fleste har en fortid sammen med dem. Men nu konkurrerer I på hold mod hinanden, og I kæmper både på form, farve og tid. Det gælder om at være kreativ og præcis, men I skal også være hurtige. Samtidig skal I leve op til arkitektens anvisninger og byggereglementet!
Big-T
Kan I sammensætte Big-T? Det er en af de hurtige og sjove udfordringer. I får udleveret nogle stykker plade, der er savet ud i nogle drilske former, og ud af dem skal I samle Big-T. Som en hjælp får I en anvisning om T’s udseende, og det kan være meget godt, for der er mange muligheder for at gøre det forkert – og I konkurrerer på tid!
Sømstafet
I løber frem én efter én og slår sømmet i bund – hvis I ellers kan ramme! I vinder, hvis jeres hold er det hurtigste til at få sømmene banket ned i trækævlen. Pas på skæverter og bøjede søm, for så taber I tid. Og nej, det er ikke tilladt at lade tømreren løbe frem hver gang! Det går efter tur, så alle er med til at vinde sejren.